Åbent Hus i Frederikssund Esport den 21. marts
Den 21. marts holder Frederikssund Esport åbent hus i forbindelse med Frederikssund Kommunes sundhedsdag med temaet “Flere i Fællesskaber”.
Kig forbi tirsdag den 21. marts i Frederikssund Esportcenter på Heimdalsvej 8.
Mest for piger og kvinder kl. 18:30 – 21:00
Fra kl. 18:30 – 21:00 sætter vi fokus på piger og kvinder i esport og gaming. Du kan spille med andre og snakke med os om hvad vi tilbyder i dag – og fortælle os, hvad du ønsker af en esportsklub i fremtiden!
Du kan også møde RamziiN (Pro CS:GO-spiller) og Sine (Talent Manger) fra Copenhagen Flames Shieldmaidens og Ladies Night Out, som er et dansk gamer-fællesskab med særlig fokus på piger og kvinder.
Åbent Hus for alle kl. 16:00 – 18:30
Kom og besøg os i Frederikssund Esport. Du kan spille med andre og snakke med os om hvad vi tilbyder i dag – og fortælle os, hvad du ønsker en esportsklub i fremtiden!